Værdiansættelse af din virksomhed

Vil du læse mere om de forskellige begreber, så klik og læs med herunder

Hvad er EBITDA? (forklaring for virksomhedsejere)

EBITDA er et nøgletal, der viser, hvor meget din virksomhed tjener på den daglige drift, før der tages højde for renter, skat og afskrivninger.

EBITDA står for Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization og bruges ofte, når man vil vurdere værdien af en virksomhed eller sammenligne virksomheder på tværs af brancher.

Kort sagt: EBITDA viser, hvor sund din forretning er i drift.

Hvorfor bruges EBITDA til værdiansættelse af virksomheder?

EBITDA er populært i værdiansættelser, fordi det:

  • Giver et klart billede af virksomhedens indtjening
  • Gør det lettere at sammenligne virksomheder
  • Fjerner forskelle i finansiering, skat og afskrivninger
  • Ofte bruges som grundlag for EBITDA-multipler som også er tilfældet i den kalkulator du her bruger

Hvordan beregner man EBITDA?

Du kan beregne EBITDA direkte ud fra dit regnskab:

**EBITDA = Resultat før skat

  • Renteomkostninger
  • Afskrivninger og amortiseringer**

Tallene findes typisk i resultatopgørelsen og i regnskabets noter.

Hvor finder jeg EBITDA i mit regnskab?

EBITDA står ikke altid direkte i regnskabet, især ikke i mindre virksomheder.

Du kan finde eller beregne EBITDA ved at kigge på:

  • Resultatopgørelsen
  • Noter om afskrivninger
  • Finansielle poster (renter)

Nogle regnskaber viser EBITDA som et nøgletal – især hvis virksomheden har revisor.

Hvordan finder jeg EBITDA, hvis det ikke står i regnskabet?

Hvis EBITDA ikke er oplyst direkte, kan du selv beregne det:

  1. Find resultat før skat
  2. Læg renteomkostninger til
  3. Læg afskrivninger og amortiseringer til

På den måde får du et godt estimat af virksomhedens EBITDA.

Er EBITDA det samme som overskud?

Nej, EBITDA og overskud er ikke det samme.

  • Overskud viser, hvad virksomheden har tilbage efter alle omkostninger
  • EBITDA viser kun indtjeningen fra den løbende drift

En virksomhed kan derfor godt have et positivt EBITDA, men stadig ende med underskud.

Kan EBITDA være negativ?

Ja, EBITDA kan være negativt.
Det betyder, at virksomheden ikke tjener penge på sin drift endnu.

Det er almindeligt for:

  • Nystartede virksomheder
  • Virksomheder i vækst
  • Virksomheder i midlertidige omstillingsperioder

Hvor pålideligt er EBITDA?

EBITDA er et nyttigt nøgletal, men det viser ikke hele billedet.

EBITDA tager ikke højde for:

  • Investeringer
  • Likviditet
  • Gæld og finansiering

Derfor bør EBITDA altid ses sammen med andre nøgletal, især når man vurderer virksomhedens værdi.

Hvorfor bruger værdiberegnere EBITDA?

Værdiberegnere bruger EBITDA, fordi det er:

  • Let at forstå
  • Let at beregne
  • Let at sammenligne
  • Meget udbredt ved virksomhedshandler

EBITDA giver et godt udgangspunkt for at estimere, hvad din virksomhed kan være værd.

Hvad er rentebærende gæld?

Rentebærende gæld er den del af virksomhedens gæld, hvor der betales renter.

Det er typisk lån og kreditter, som virksomheden skal tilbagebetale over tid, og som derfor påvirker den reelle værdi af virksomheden.

Eksempler på rentebærende gæld:

  • Banklån
  • Kassekredit
  • Realkreditlån
  • Leasingforpligtelser (finansiel leasing)
  • Aktionærlån med rente

Hvorfor trækkes rentebærende gæld fra virksomhedens værdi?

Når man beregner virksomhedens værdi, starter man ofte med driftsindtjeningen (fx EBITDA).
Men gæld skal betales tilbage – og derfor reducerer den værdien for ejeren.

Kort sagt:

Jo mere rentebærende gæld, jo lavere er den værdi, der reelt tilhører ejeren.

Derfor trækkes rentebærende gæld fra, når man beregner egenkapitalens værdi.

Hvordan påvirker gæld virksomhedens værdi?

I en typisk værdiansættelse ser det sådan ud:

Virksomhedens værdi (Enterprise Value)
− Rentebærende gæld

  • Likvide midler
    = Egenkapitalens værdi

Det er egenkapitalens værdi, som er relevant, hvis virksomheden skal sælges.

Hvad er forskellen på gæld og rentebærende gæld?

Ikke al gæld er rentebærende.

Rentebærende gæld:

  • Lån og kreditter med renter
  • Langsigtede finansielle forpligtelser

Ikke-rentebærende gæld:

  • Leverandørgæld
  • Moms og skat – medmindre der indgået en afdragsordning for så er der jo reelt tale om et lån
  • Skyldige lønninger

I værdiansættelser er det kun den rentebærende gæld, der trækkes fra.

Afdragsordning med Skat:
Restgæld i en afdragsordning med Skat tælles som gæld og fratrækkes virksomhedens værdi.

Hvor finder jeg rentebærende gæld i mit regnskab?

Rentebærende gæld findes typisk i:

  • Balancen under gæld
  • Noter om langfristet og kortfristet gæld
  • Oplysninger om lån og leasing

Se især efter poster, hvor der betales renter.

Skal kassekredit regnes som rentebærende gæld?

Ja.
En kassekredit er rentebærende gæld og skal derfor medregnes, hvis den er trukket på balancedagen.

Hvad med leasing – er det gæld?

Finansiel leasing betragtes som rentebærende gæld, fordi det reelt fungerer som et lån.

Operationel leasing regnes normalt ikke med, da den betragtes som en driftsomkostning.

Skal al gæld altid trækkes fra?

I en simpel værdiberegner ja – her trækkes den samlede rentebærende gæld fra.

I mere avancerede værdiansættelser kan gæld vurderes mere detaljeret, men som tommelfingerregel:

Rentebærende gæld reducerer altid virksomhedens værdi.

Hvorfor er gæld vigtig i en værdiberegner?

Gæld er vigtig, fordi:

  • Den skal tilbagebetales
  • Den påvirker risikoen i virksomheden
  • Den reducerer det beløb, ejeren reelt får

Derfor indgår rentebærende gæld altid i seriøse beregninger af virksomhedsværdi.

Likviditet er de penge, virksomheden har til rådighed her og nu.

Det er midler, som hurtigt kan bruges til at betale regninger, gæld og løn – uden at virksomheden skal sælge aktiver eller optage lån.

Likviditet består typisk af:

  • Kontantbeholdning
  • Bankindeståender er penge, der står direkte på virksomhedens bankkonti og kan bruges med det samme.
  • Kortfristede indeståender er midler, som ikke står på bankkontoen, men som kan omsættes til kontanter inden for kort tid.

Det kan fx være:

  • Indeståender hos betalingsudbydere ( eks har mange penge stående hos betalingsformidlere for kortbetalinger)
  • Midlertidige konti eller mellemregningskonti
  • Kortfristede finansielle indeståender

Pengene er ikke altid tilgængelige fra dag til dag, men kan frigøres hurtigt.

Hvorfor lægges likviditet til virksomhedens værdi?

Når man beregner virksomhedens værdi, lægges likviditet til, fordi:

  • Pengene allerede er til stede
  • De kan bruges frit af ejeren
  • De øger den værdi, køberen overtager

Kort sagt:

Likvide midler øger virksomhedens værdi krone for krone.

Derfor lægges likviditet til, når man beregner egenkapitalens værdi.

Hvordan indgår likviditet i en værdiansættelse?

I en typisk værdiberegning ser regnestykket sådan ud:

Virksomhedens værdi (Enterprise Value)
− Rentebærende gæld

  • Likviditet
    = Egenkapitalens værdi

Likviditet fungerer altså som det modsatte af gæld i værdiansættelsen.

Hvad tæller med som likviditet?

Følgende poster regnes normalt som likviditet:

  • Bankkonti
  • Kontanter
  • Indeståender på virksomhedens konti

Kun midler, der er frit tilgængelige, bør medregnes.

Hvad tæller normalt ikke som likviditet?

Disse poster regnes normalt ikke som likviditet:

  • Varelager
  • Tilgodehavender hos kunder
  • Forudbetalte omkostninger
  • Deposita og bundne midler

Selvom de har værdi, er de ikke penge, der kan bruges med det samme.

Hvor finder jeg likviditeten i mit regnskab?

Likviditeten findes typisk i:

  • Balancen under likvide beholdninger
  • Posterne bankindestående og kontanter
  • Eventuelle noter om likvide midler

Det er beløbet pr. balancedagen, der bruges i værdiansættelse

Skal overtrukket bankkonto regnes som likviditet?

Nej.
Hvis bankkontoen er i minus, er der tale om gæld – ikke likviditet.

Et overtræk reducerer derfor virksomhedens værdi og bør indgå som rentebærende gæld.

Hvorfor er likviditet vigtig i en værdiberegner?

Likviditet er vigtig, fordi:

  • Den giver økonomisk handlefrihed
  • Den reducerer risiko for køber
  • Den kan udbetales eller bruges direkte

Derfor er likviditet en central del af enhver seriøs beregning af virksomhedsværdi.

Kan man have for meget likviditet?

Ja – i nogle tilfælde.

Meget høj likviditet kan betyde, at:

  • Pengene ikke arbejder optimalt i virksomheden
  • Der kan være mulighed for udbytte eller investeringer

I en simpel værdiberegner lægges likviditet dog normalt fuldt til værdien.

Værdiansættelsesparameter

 

Hvad er en multiplikator i en virksomhedsværdi?

En multiplikator er et tal, der bruges til at omregne virksomhedens indtjening – typisk EBITDA – til en anslået virksomhedsværdi.

Multiplikatoren afspejler, hvor attraktiv virksomheden er, og hvor stor en risiko og vækstmulighed en køber ser i forretningen.

Eksempel:
Hvis din virksomhed har en EBITDA på 1.000.000 kr. og en multiplikator på 5, bliver virksomhedens værdi:
1.000.000 × 5 = 5.000.000 kr.

Hvorfor bruges multiplikatorer i værdiansættelse?

Multiplikatorer bruges, fordi de:

  • Gør værdiansættelse enkel og overskuelig
  • Afspejler markedsniveauet
  • Bruges bredt ved køb og salg af virksomheder
  • Er lette at sammenligne på tværs af virksomheder

I praksis er multiplikatorer ofte baseret på handler i samme branche.

Hvad afgør, hvor høj multiplikatoren er?

Multiplikatoren afhænger af flere forhold, blandt andet:

  • Stabilitet i indtjening
  • Vækstpotentiale
  • Branche
  • Afhængighed af ejer
  • Kundesammensætning
  • Risiko og konkurrencesituation

Jo mere stabil og skalerbar virksomheden er, desto højere er multiplikatoren typisk.

Er multiplikatoren fast?

Nej.
Multiplikatoren er ikke et fast tal og kan variere betydeligt fra virksomhed til virksomhed – også inden for samme branche.

En simpel værdiberegner bruger typisk en standard-multiplikator for at give et realistisk, men forenklet estimat.

Hvad er en “normal” multiplikator?

Der findes ikke én rigtig multiplikator, men for mange mindre og mellemstore virksomheder ligger den ofte mellem 3 og 7 gange EBITDA.

Nystartede eller meget ejerdrevne virksomheder ligger ofte lavere, mens veldrevne virksomheder med vækst og systemer kan ligge højere.

Hvorfor bruger værdiberegnere en standard-multiplikator?

Værdiberegnere bruger en standard-multiplikator for at:

  • Give et hurtigt overblik
  • Skabe sammenlignelighed
  • Undgå komplekse vurderinger

Den endelige værdi i en rigtig handel vil ofte blive justeret op eller ned efter en mere detaljeret gennemgang.

Kan jeg selv ændre multiplikatoren?

Ja.
Hvis du har kendskab til din branche eller ved, at din virksomhed adskiller sig positivt eller negativt, kan det give mening at justere multiplikatoren.

En højere multiplikator giver en højere værdi – og omvendt.

Hvorfor siger man typisk, at multiplikatoren ligger mellem 3 og 7?

Intervallet 3–7 × EBITDA er ikke et tilfældigt tal. Det bygger på markedspraksis fra handler med små og mellemstore virksomheder (SMV’er), især i Danmark og Nordeuropa.

Det kommer fra:

  • Faktiske køb og salg af virksomheder
  • Erfaring fra virksomhedsmæglere, banker og investorer
  • Typiske risikoprofiler i ejerledede virksomheder

Det er altså et erfaringsbaseret spænd, ikke en matematisk regel.

Hvorfor ligger mange SMV’er i den lave ende (3–5)?

Mindre og ejerledede virksomheder har ofte:

  • Stor afhængighed af ejeren
  • Begrænset skalerbarhed
  • Få nøglekunder
  • Mindre formaliserede processer

Det øger risikoen for en køber – og lavere risiko giver lavere multiplikator.

Derfor ligger mange klassiske SMV’er typisk mellem 3 og 5.

Hvornår ligger virksomheder i den høje ende (6–7 eller mere)?

Virksomheder med højere multiplikatorer har ofte:

  • Stabil og gentagende indtjening
  • Lav afhængighed af ejer
  • Systemer, ledelse og processer på plads
  • Vækstpotentiale
  • Spredt kundebase

Jo mere “køreklar” virksomheden er for en ny ejer, desto højere multiplikator.

Hvorfor er intervallet bredt?

Fordi virksomheder er meget forskellige.

To virksomheder med samme EBITDA kan have meget forskellig værdi, afhængigt af:

  • Risiko
  • Stabilitet
  • Fremtidige muligheder

Multiplikatoren er derfor et udtryk for kvalitet – ikke kun størrelse.

Hvorfor bruger en værdiberegner så 3–7?

En værdiberegner skal:

  • Være enkel
  • Give et realistisk estimat
  • Kunne bruges uden dyb analyse

Derfor bruges et bredt, konservativt interval, som dækker langt de fleste SMV’er – velvidende at en reel handel kan lande både under og over.

Vigtigt: det er ikke en garanti eller en regel

Intervallet:

  • Er vejledende
  • Er forenklet
  • Bruges for at give et realistisk estimat i en beregner

En konkret handel kan:

  • Lande lavere end 3
  • Lande højere end 7
    afhængigt af virksomhedens kvalitet, branche og timing.

Forskellige værdiansættelsesmodeller
Når det handler om at sætte en pris på sin egen virksomhed, er der ofte så mange indtryk og følelser involveret at man let farer vild. 

Der findes mange modeller til at beregne en virksomheds værdi. Hvilken model der er den rigtige vil til enhver tid afhænge af den specifikke case.   

Den model du har adgang til: 
den model vi har valgt at arbejde med i dette værktøj er den relative ansættelsesmetode, da den meget ofte anvendes til virksomheder i SMV-segmentet. 

Modellen forudsætter, der ren faktisk er en virksomhed, er kan videreføres af en køber og at den altså ikke skal ophøre, for så er vi over i likviditationsmodellen. 

Læs mere om de forskellige herunder: 

Kapital værdibaserede modeller
Denne er typsik baseret på en tilbagediskontering af de fremtidige indtægter. 
Værdien er altså meget baseret på forventninger til fremtiden. 
Her gælder det at man bruger en tilbagediskontering af de fremtidige indtægter ud fra den risikofri rente. Altså tidsværdien af penge samt risiskoen ved den enkelte investering. 

Jo større risiko der er jo lavere værdi har selskabet.  

Relative værdiansættelsesmodeller

Her er udgangspunktet den “normale” indtjening set over et længere perspektiv. Dette kombineres med hvad sammenlignelige virksomheder handles til. Dette gør man ud fra et gennemsnit set over en årrække. Dette multipliceres med en såkaldt multiplikator. Denne ligger almindeligvis i intervallet 0 til 10 og nærmere bestemt 2 til 6 i praksis. 

Man kan få en ide om niveauet ved at se på hvilken pris en børsnoteret virksomhed, der ligner den du vil se værdien på handles til. 

Her er det P/E (price/earnings) der udtrykker multiplikatoren den kan man typisk finde ved opslag på de aktuelle aktiekurser. 

Det er typisk således at børsnoterede virksomheder handles til priser, der ligger noget højere end en SMV-virksomhed så træk lidt fra. 

Husk at man altid trækker rentebærende gæld fra værdien og har du overskydende likviditet, så skal den lægges til. 

Likviditionsmodellen
Dette er kort sagt hvor man sælger aktiverne til den pris folk nu vil give. 
Prisen på en maskine er jo en ting hvis den står på et konkurs salgs og en anden vhis den er en del af en virksomhed, der fortsat kan tjene penge til den nye ejer. Denne model anvendes typisk i konkurs-situationer.